Kontrakt-hjælp

Har du den mindste tvivl om den forlagsaftale du skal underskrive? Jeg læser din kontrakt, gennemgår den med dig og udpeger svage eller kritiske punkter samt giver forslag til forbedringer.

Forlagsaftaler er forskellige fra forlag til forlag og de ændres til stadighed i forlagenes forsøg på at tilpasse sig den rivende udvikling i teknologierne og markedet. Tendensen er desværre at forlagene søger at sikre sig flest mulige rettigheder, mens de forpligter sig mindst muligt.

Er dine royaltysatser fair? Får du garanti for oplagets størrelse? Hvad lover forlaget konkret med markedsføring. Hvad vil de have af rettigheder? Og hvad er det som slet ikke er med i kontrakten, men burde være det? Det er bare nogle af de mange ting jeg kigger efter for dig.

Der er fortsat mange forfattere, der har god grund til at udgive på forlag, men der er ingen god grund til at acceptere hvilken som helst kontrakt. Forlagene er ikke længere i en position til at sætte alle betingelserne, så du kan faktisk ofte med succes bede om justeringer.

Pris
Jeg tager 800 kr. plus moms for at læse og gennemgå en forlagskontrakt af normalt omfang. Hvis du har særlige spørgsmål eller behov, aftaler vi om der skal bruges mere tid.

Kontakt
Ring til mig eller send mig en mail. Jeg skal bruge et hurtigt indtryk af bogen og hvad du har af forhåbninger og planer med den. Og send mig så forlagsaftalen. Jeg kan som regel respondere ganske hurtigt.

Fuld fortrolighed
Jeg arbejder naturligvis under fuld fortrolighed. Hverken forlaget eller nogen andre får at vide, at du har benyttet min hjælp.

Telefon 40 52 56 01 (ml. kl. 10 og 16 på hverdage)
karsten@newpub.dk

Rådgiver i at skrive og udgive